23948sdkhjf

Coop og YouSee i nyt partnerskab

Et nyt partnerskab giver de 1,7 million medlemmer af Coop bonus på mobiltelefoni hos Danmarks største teleselskab, YouSee.

Bonusaftalen er første resultat af det nye partnerskab mellem Coop og YouSee, hvor den fælles ambition er at give danskerne adgang til attraktive mobilpakker med endnu flere fordele.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse. 

- Vi er glade for aftalen, fordi den indebærer, at vores medlemmer altid har adgang til de mest tidssvarende løsninger inden for mobiltelefoni. Coop og vores medlemsprogram skal favne den danske husstand og dets udgifter - her er telefoni centralt. YouSee og Coop har samme høje digitale niveau, hvorfor vores muligheder og fremtid er ret spændende, siger direktør for Coops medlemsprogram & Digitale Kanaler, Anders Mittag.

Også hos YouSee er man begejstrede for den nye aftale.

- Vores kunder bliver mere og mere digitale, og derfor giver det rigtig god mening for os at samarbejde med Coop, der ligesom os har fokus på den digitale kundeoplevelse. Vi er glade for, at vores kunder nu ikke kun får adgang til Danmarks bedste netværk samt vores musiktjeneste med over 30 mio. musiknumre, men også mulighed for at opspare bonus, som de kan veksle til dagligvarer, siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee.

Partnerskabet mellem Coop og YouSee betyder også, at to af Danmarks største fordelsprogrammer nu bindes sammen, da man som mobilkunde kan nyde godt af kundefordele hos både Coop og YouSee More.

Fakta om det nye partnerskab:

Fra den 15. juni kan alle Coop-medlemmer få 5 procent bonus på deres køb af mobiltelefoni hos YouSee.

Den opsparede bonus kan bruges til betaling for varer i alle Coops butikker i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'-/ LokalBrugsen, Fakta, Irma og Coop.dk.

Som medlem af YouSee's fordelsprogram, YouSee More, får mobilkunderne fri adgang til mellem tre og fem digitale fordele - f.eks. C-More, dobbelt data eller Bookmate.

Coops medlemmer opsparer bonus både, når de handler i Coops butikker og hos godt 30 forskellige partnere, f.eks. OK, Coop Forsikringer fra Topdanmark, Tivoli, Hotels.com og Synoptik.

Langt de fleste mobilkunder hos YouSee kan få 5 procent i bonus på deres mobilabonnement, hvis de er medlem af Coop.

Man kan fra den 15. juni tilknytte Coop-bonus i YouSees's selvbetjening, 'Mit YouSee', både i app og på web

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122